Praktiske oplysninger
Varighed
Afsæt 2 timer til selve behandlingen. Hvis du kan, så hold resten af dagen fri, så du kan afkøle området efter behandlingen og bedøvelsen kan fortage sig. Dagen efter behandlingen kan du gå på arbejde som normalt.
Påklædning
Hav gerne en løs bluse/tanktop på, eventuelt i en mørk farve, da gentagelse af iodtesten kan blive nødvendig, og det kan misfarve tøjet permanent. Mænd har ofte bar overkrop under behandlingen.
Liggestilling
Under behandlingen skal du ligge på ryggen med armene over hovedet . Har du rygproblemer eller skulderproblemer og svært ved at ligge med armen over hovedet, er det vigtigt, at du fortæller lægen det inden behandlingen.
Underholdning
Du er velkommen til at medbringe høretelefoner og en iPod eller lignende til at høre musik på , under behandlingen.
Lokalbedøvelse
Selve behandlingen er normalt ikke forbundet med ubehag eller smerte, men lokalbedøvelsen svier kortvarigt, som du kender det fra f.eks. tandlægebehandling. Der bruges ultratynde og meget korte nåle, og de fleste synes ikke, at det er ubehageligt. De fleste, der tidligere har prøvet botoxbehandling, synes lokalbedøvelsen i forbindelse med MiraDry® er mindre generende.
This post is also available in: English